Hvorfor er vi ikke hjemme i os selv og i stedet styret af ydre kræfter?
Sand forvandling sker indefra, men ofte er vi ikke tilstrækkeligt hjemme hos os selv til at træffe de gode valg, et autentisk menneske er skabt til at leve ud fra. De tilknytningsskader eller traumer, vi fik i vores opvækst, laver skader på vores nervesystem og gør det vanskeligere for os at se virkeligheden klart. Den svækkede opfattelsesevne bliver endnu mere tilsløret af de mange fejl og mangler, vi adopterer fra de styrende verdensbilleder bag vores politiske, kulturelle og religiøse systemer.
Enneagrammet afslører de kræfter i os selv og i samfundet, der driver os væk fra vores egen sande kerne, hvor det autentiske udtryk af os selv kan komme fra.
Bagved de usynlige magtstrukturer er kræfter, vi alle bliver styret af, som enneagrammet meget præcist afdækker som drivkræfterne bag hver af de 9 typer.
Det er fråseri, som driver type 7 til at jage efter nye oplevelser, ny viden og shoppe efter nye produkter som slave i forbrugssamfundet. Da tidsånden støtter op om dette fråseri, bliver type 7’s livsstrategi trendy, og de fleste stempler ind hver dag som forbrugere i den fortravlede materialistiske livsform. Det er som en trance, da det jo er åbenlyst, at fråseriet skaber stress, skel mellem rig og fattig, rovdrift på jordens ressourcer og en hjerteskærende udslettelse af plante- og dyrearter gennem forureningen af vores klima.
En anden usynlig magt, der ødelægger vores livskvalitet, er jagten på succes, der driver alle, som er domineret af type 3. I selvbedraget skaber vi vores identitet ud fra andres bekræftelse af det, de finder attraktivt ved os. I dette selvbedrag svigter vi vores autentiske selv, hvor vi taber de indre værdier, vores hjertes sande følelser desperat ønsker at leve ud fra. Enneagrammet afslører de kræfter, ånden styrer samfundet med, men tilbyder også et valg ud fra den klarhed, sunde selvransagelser hos type 3´s kan tilbyde os.
Bliv åben for en større virkelighedsopfattelse og find deri mod til dit ønske om forandring.
Jeg tilbyder gennem min vejledning at gøre dig bevidst om din indre kerne – det, som kristne kalder IMAGI Deo (Guds billede i os, eller som den terapiform, jeg har trænet i IFS, kaldet Dit Sande Selv. Fra denne kerne kan du blive bevidst om alle de dele af dig, der kæmper for opmærksomhed og ofte overtager styringen af dit liv.
Disse ”flykaprere” vil først og fremmest udtrykke sig gennem din dominerende enneagramtype, dermed ikke sagt at de er forkerte. Det, der er problemet med en dominerende enneagramtype, er, at den styrer dit udsyn og glemmer de andre perspektiver, livet kan opleves og leves ud fra. Gennem IFS-baseret enneagram-coaching kan jeg gøre dig fortrolig med de andre perspektiver, ved at du finder og bliver venligt stemt overfor de dele af dig, som kan åbne dig for en større virkelighed.