Udviklingsgrupper og teambuildingskursus over 5 samlinger:
Vil du gerne blive klogere på dig selv og udvikle dig som menneske? Ennea giver dig og dit team de redskaber, I har brug for på jeres menneskelige og åndelige rejse til selvindsigt og selvudvikling.
Min passion er især at skabe trivsel i lederteams og mindre virksomheder ved hjælp af enneagrammets visdom. Det er nemlig et værktøj til dyb selverkendelse, der kan skabe grobund for autentiske venskaber og et bedre samarbejde på arbejdspladsen.
Indsigt i enneagrammet og de særlige udtryk, den enkelte person i gruppen står for ud fra deres personlige enneagramprofil, skaber klarhed og en ubesværet fortrolighed i gruppen omkring ting, der kan være vanskelige at adressere i hverdagen, hvor forventningen om effektivitet ofte får os til at udsætte bidrag fra vores hjertes intelligens, som ofte er netop den indsigt, der kan forbedre teamets trivsel radikalt.
Hvis du tænker, at enneagrammet måske kan være starten på din eller dine ansattes selvudvikling, så prøv mine teambuildingkurser. Fra min adresse i Århus kommer jeg rundt i hele Jylland, men har du en opgave til mig i resten af Danmark, så tøv ikke med at kontakte mig.
Frigørelse af vækstpotentialer i medarbejdere og forøgelse af teamtrivsel
Vi vil arbejde med hver medarbejders vækstpotentiale og sammen tegne en profil af jeres samlede styrker og muligheder, når vi ser på, hvad hver enkelt bidrager med til staben. Der vil være øvelser og refleksionsmuligheder, så det bliver personligt og vedkommende for jer hver især, og ikke bare en teoretisk gennemgang af enneagrammet som visdomskilde.
Første aften gennemgår jeg hele menneskesynet i enneagrammet, og jeg fortæller, hvordan det bruges, og hvad det har betydet for mig. I får grundforståelse for de 3 intelligenscentre: hoved, hjerte og krop, og en gennemgang af de 3 typer i hjertecenteret: type 2, 3 og 4.
Anden aften gennemgår vi typerne i hoved- og kropscenteret: type 5, 6, 7, 8, 9 og 1.
Tredje aften går vi ind i typernes sammenhænge med hinanden og laver øvelser, der illustrerer, hvor samarbejdet kan vanskeliggøres. Vi undersøger, hvor hver type har sine kvaliteter, og vi åbner op for, hvordan I som gruppe kan dyrke disse sider frem i hinanden.
Konfliktløsningsredskaber er vigtige, når grupper ikke er effektive og produktive. Teammedlemmernes enneagram-profiler kan sammenlignes, og det giver suveræn indsigt i, hvordan hver bedre kan bidrage til at løse konflikten og forbedre gruppedynamikken.
Fjerde og femte aften tager vi, ud fra jeres testresultater, hver enkelte gruppemedlems enneagram-struktur og ser, hvordan den påvirker jeres arbejdsliv / parforhold / forældreskab / spiritualitet. Ved at få indblik i hinandens potentiale og faldgruber kan I fremtidssikre jeres teams produktivitet, så I på forhånd ved, hvordan I bedst støtter hinanden i krise, og opmuntre hinanden til selvudvikling, fremgang og vækst. Du får indblik i, hvad der gør dine kollegaer glade og tilfredse i dit team.