Skip links

Eksempler på kunder

Jens er pensionist og ungkarl. Jeg har tidligere kommet hos Jens, i forbindelse med at jeg var ansat i en virksomhed der i dag er gået konkurs. Jens’ bostøtte kontaktede mig, da han hørte at jeg var ved at starte min egen virksomhed. Jens ville gerne have at jeg kom tilbage og hjalp ham igen. Det ville jeg naturligvis gerne. Jens har været tilknyttet psykiatrien siden sine helt unge dage, og har brug for støtte på forskellige planer. Min opgave er primært at hjælpe med de praktiske ting som rengøring og vasketøj, og at støtte Jens i selv at deltage. For Jens er det vigtigt at kemien er god, mellem ham og dem der kommer hos ham, ellers bliver man ikke lukket ind. Vi har altid haft det hyggeligt, så vores samarbejde fungere rigtig fint. Jeg kommer fast 2 timer hver 14. dag

Jens

John er en hyggelig ungkarl på 88 år, der føler sig noget alene. Han har stort set ingen pårørende, og ingen her i landet. Han er den sidste, fra hans omgangskreds, der er tilbage. John lærte jeg at kende i mit tidligere job. Vi blev hurtigt dus, og jeg blev hængende som frivillig, da vi havde det så hyggeligt med hinanden. John havde stor brug for nogen der kunne fungere som pårørende. Da jeg ikke selv har bedsteforældre, og da mine forældre ikke har brug for mig, så besluttede jeg mig for at ”adoptere” John som min ”bedstefar”. Det tog John gerne imod. Jeg hjælper John med stort set alt hvad han måtte have brug for. Jeg hjælper ham med al hans økonomi. Jeg holder styr på hans aftaler og tager med til læger og på hospitalet når der er brug for det. Jeg handler ind hver uge og sørger for at han får bestilt mad og får pakket vasketøjet til vaskeservice. Da John ikke husker så godt længere, hjælper jeg ham med at holde styr på de ting der sker i løbet af ugen. Jeg kommer med lommepenge, så han ikke skal holde styr på bus, kontokort og økonomi, for det går ikke så godt med det længere. Jeg har al kontakt med det offentlige, og dermed også et samarbejde med den kommunale hjemmehjælp. Jeg står opført som nærmeste pårørende hvor det er relevant. Jeg kommer fast hos John 2 gange 1 time hver uge. Der ud over kommer jeg efter behov, som en pårørende ville gøre det.

John

Lisbeth og hendes mand er pensionister. De er begge udfordret på helbredet, men ikke nok til at få bevilliget hjemmehjælp. De ønsker hjælp til rengøring i ny og næ. Jeg kommer fast en time hver 4 uge. Jeg gør primært badeværelset og gulvene rene. Hvis der er tid tilovers vasker jeg køkkenlågerne over. Lisbeth har sagt at jeg gerne selv må administrere min tid, og finde ud af at fordele opgaverne, så jeg løbende når lidt grundigere omkring de ting hun ønsker at få gjort.

Lisbeth
Return to top of page
error: Indhold er beskyttet !!