Enneagrammet er en uudtømmelig brønd af viden, når det kommer til personlig udvikling. Som enneagram-coach kan jeg bl.a. rådgive dig om, hvordan du kan bruge enneagrammet til bedre at forstå dig selv og dine omgivelser.
Min passion er især at skabe trivsel i lederteams og mindre virksomheder ved hjælp af enneagrammets visdom. Det er nemlig et værktøj til dyb selverkendelse, der kan skabe grobund for autentiske venskaber og et bedre samarbejde på arbejdspladsen.
Som uddannet cand.theol. vil jeg desuden inddrage enneagrammets åndelige dimension i min undervisning.
Du kan vælge at tage et grundkursus i enneagrammet hos mig, hvis du gerne vil lære dig selv at kende på et dybere plan. Du vil få kendskab til enneagrammets 9 forskellige personlighedstyper og blive en del af et fællesskab med plads til spændende dialoger og fælles øvelser.